Kollage Spejl er et smukt og elegant spejl. Hæng Kollage Spejl alene eller sammen med seriens øvrige produkter: Kollage Knager, Kollage Hylde, og Kollage Urtepotteskjuler. Kombiner og mix de forskellige elementer på din væg, og skab en kollage, der både er funktionel og dekorativ.
Serien er kendetegnet ved de karakteristiske Kollage Knager, hvis form er fundamentet for de øvrige produkter i serien. Kollage serien er inspireret af det klassiske princip bag den franske ophængnings- og organiseringsmetode, ’french cleat’. Et organiseringssystem man typisk ser i støvede garager. Med Kollage serien er det originale organiseringssytem blevet nyfortolket og taget ind i nye rammer.
Kollage serien er designet af Michael Rem. Han arbejdede på flere projekter for kendte designfirmaer, inden han startede sit eget studie i 2012 og hans første samarbejde med Gejst i 2017. Michael har allerede vundet og været nomineret til adskillige designpriser i sin karriere hidtil. Mest nævneværdig er en German Design Award i 2017 han modtog for designet af lysestagen Molekyl.
Rem om hans tilgang til design: “Mine designs er en empatisk refleksion over simple og grundlæggende ting i livet. Jeg er meget taknemmelig over, at jeg aldrig har mistet min barnlige tilgang til verden, og jeg forsøger at overføre de indtryk til mit arbejde. Det er måden sammenkrøllet papir ser ud på eller følelsen af en gåtur på en tåget dag. Og i den lille skala også de fysiske principper. Den simpelhed er ofte gemt i vores hverdagsliv, og jeg forsøger at fange de indtryk i produkter, som fortæller deres historie på en smart, følelsesmæssig og minimalistisk måde.”
YDERLIGERE INFORMATION
Produktnavn: Kollage
Produktkategori: Spejl
Materiale: Eg, spejlglas
Designer: Michael Rem
Mål: Ø: 50 cm, D: 3,7 cm
Monteringsguide